Med udgangspunkt i holdets idéer og ønsker, vælger vi vores repertoire.
Vi arbejder med arrangementer af såvel eksisterende numre som eget materiale. Vi vægter vores egen originale musik meget højt, og det kan vise sig at fylde mere end covermaterialet - alt efter holdet sammensætning.
De covernumre vi vil spille er fra mange forskellige genrer og æraer inden for den rytmiske musik. Det kan for eksempel være rock, pop, jazz, funk, bossa, hip-hop - startende fra 60’erne frem til i dag.
| Sammenspil er grundstenen | Vi har 8 timers sammenspil fordelt på 4 blokke om ugen + en to timers blok uden underviser.
Du får mulighed for at udvide dine instrumentale færdigheder, dit genrekendskab samt din musikalske forståelse både praktisk og teoretisk.
Du kan selvfølgelig også tilmelde dig musiklinjen, hvis du er sanger.
| Samarbejde med sanglinjen | I aftalte perioder arbejder sanglinjen og musiklinjen sammen om et fælles repertoire.
Du vil i løbet af et ophold spille en række koncerter. Både som koncertarrangementer på højskolen og jobs uden for huset.
Vi har to øvelokaler fuldt udstyret med keyboards, guitarer, basser, forstærkere, perkussion, trommer, blæsere og sanganlæg.
Den rytmiske musiklinjes øvelokale er i den gamle brandstation i Ærøskøbing. Her er der mulighed for at spille døgnet rundt. Øvelokalet er forbundet med redigeringsrum på 1. sal. På denne måde fungerer brandstationen både som øvelokale og studie.
Øvelokalerne er åbne og tilgængelige for alle, når der ikke er undervisning.
Læs mere om: Fag, instrumentalundervisning, musikteaterforestilling, koncerter i menuen: LINJEFAG/om undervisningen - alle linjer
Bestil brochure om langt hold hér
DIEM Rytmisk Musiklinje samarbejder med DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik). Vi får i løbet af et ophold besøg af praktikanter, der kan fortælle om Uddannelsen som elektronisk musiker og de deltager også i undervisningen.
Næste lange hold kører fra 10. januar til 5. juni, 2011. Der kører korte kurser i efteråret 2010. (Kurser af én uges varighed)
Ærø Højskole har til huse i et karismatisk, gammelt badehotel og er en eksklusivt lille højskole, som kan rumme maximum 45 elever.
Tryk her for at tilmelde dig kurset
Du kan også ringe eller maile efter et tilmeldingsskema.
|
|

Johan Segerberg Musiker, komponist.
Johan Segerberg er født i Sverige men har levet sit musikerliv i den københavnske undergrund. I januar 2010 flytter han med sin familie til Ærø for at undervise på Ærø Højskoles musiklinje.
Med kontrabassen, computeren og en solid diplomuddannelse fra Rytmisk Musikkonservatorium i bagagen er han klar til sammen med eleverne at udvide grænserne for, hvordan musik opstår.
Johan arbejder udfra den enkelte elevs ønsker og drømme og med fokus på at skabe et solidt svingende orkester...
Besøg Johans hjemmeside

Lisbeth Diers Dansk perccusionist, tromme-slager, komponist og vokalist.
Lisbeth Diers har i sit virke som musiker spillet med utallige danske og internationale Jazznavne bl.a. : Lena Willemark, Palle Danielson, Bobo Stenson, Don Alias, Bugge Wesselto , Susi Hyldgaard, Marylin Mazzur Percussion Paradise, Josefine Cornholm, og Steve Swallow.
Diers samlede i 2004 sit eget nordiske orkester Lisbeth Diers Chime: Lisbeth Diers, perc, tr, voc (DK) Ståle Storløkken, keys, pia(N) Anders Jormin, bas (S) Gunnar Halle, trp (N) Indspillede cd’en Chime som ud kom i 2005 på spicy tuna records med endvidere Norden turné støttet af Nordisk Kulturfond. |