|
|
|
|
|
Undervisere: Sanne Ertbirk og Sophie Kingo
På skuespillinjen lærer du at bruge dit mest fremtrædende instrument, nemlig din krop og din stemme.
I samspillet med de andre spillere, udvikler du en klar fornemmelse for timing, præcision, overblik og balance.
Skuespillinjen henvender sig til dig, der vil prøve kræfter med skuespilkunstens mange facetter og udfordringer - og ikke mindst til dig, der vil prøve kræfter med dig selv.
Du vil i løbet af opholdet være med i 3 – 4 større og mindre forestillinger af forskellige genrer, afsluttende med den store forestilling i slutningen af opholdet. På den måde får du berøring med forskellige stilarter indenfor scenekunsten.
Læs mere om skolens musikteaterforestillinger hér Se billeder fra tidligere forestillinger hér
Undervisningen foregår i skolens teatersal, hvor der er fleksibel scene-, lys- og lydanlæg.
Derudover har vi et mindre øverum, og bag scenen har vi sminkerum og teatergarderobe.
Arbejde med scenografi, kostumer, sminke, lys og lyd, er en naturlig del af arbejdet på teaterlinjen.
| Musikteaterforestillingen | På sidste del af opholdet arbejder alle linjer sammen i opsætningen af en stor musikteaterforestilling. Med udgangspunkt i spillerne på skuespillinjen skriver forstander Henrik Hartvig manuskript til forestillingen.
Musik og sangtekster skriver du og de andre elever i samarbejde med hinanden og lærerne, så alle bliver udfordret i en grad, de føler passer til deres overskud og formåen.
Forårsholdet 2010 spiller deres forestilling i Berlin.
Læs mere i menuen MUSIKTEATERFORESTILLING
Overvejer du at søge ind på fx Statens Teaterskole, er et ophold på Ærø Højskole et naturligt valg: Fagligheden er høj, og undervisningen kan i høj grad tilrettelægges efter dit behov.
Din daglige træning og supervision af vores undervisere, er en stensikker vej til at blive bedre.
Hvis du ved, du vil videre på skuespilskolen i København, Odense eller Århus, har du under opholdet mulighed for at læse op til deres optagelsesprøver. Det foregår i enetimer med underviseren. Du vil ligeledes få hjælp til at finde de tekster, underviseren og du i fællesskab finder egnede til lige præcis dig.
Aspirantkurset er ikke inkluderet i skolepengebetalingen.
Læs mere om: Fag, instrumentalundervisning, musikteaterforestilling, koncerter i menuen: LINJEFAG/om undervisningen - alle linjer
Bestil brochure om langt hold hér
Næste lange hold kører fra 10. januar til 5. juni, 2011. Der kører korte kurser i efteråret 2010. (Kurser af én uges varighed)
Ærø Højskole har til huse i et karismatisk, gammelt badehotel og er en eksklusivt lille højskole, som kan rumme maximum 45 elever.
Tryk her for at tilmelde dig kurset
Du kan også ringe eller maile efter et tilmeldingsskema.
|
|
Sophie Kingo

Uddannet dramaturg på Århus Universitet, og har gået på skuespillerskolen Lee Strasberg i New York. Har gennem DASK undervist på hold og workshops i filmskuespil og skuespilteknik.
Sanne Ertbirk

Uddannet på skuespillerskolen ved Århus Teater. Hun har i de sidste 15 år boet og arbejdet i Berlin. Har spillet en mængde roller på film, teater og tv.
Gæstelærer: Thure Lindhardt

Thure Lindhardt er født i 1974. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 1998.
Modtog i 1999 Reumerts talentpris, var i 2000 Shooting star ved film-festivalen i Berlin, og modtog i 2006 en Robert for bedste mandlige birolle i Nordkraft. |